DFSU Awards 2019

Det er igen blevet tid til DFSU Awards! Bestyrelsen har for året awards valgt at reducere antallet af kategorier, hvorfor det udelukkende vil være muligt at indstille ildsjæle for Årets MVP samt DFSU’s Discpris.

Indstillingsperioden løber fra 5. januar – 15. marts, ønsker du at indstille din kandidat skal det gøres via denne online formular. Husk at læse reglerne for DFSU awards grundigt inden du indsender din indstilling.

Årets MVP går til en person, der har gjort noget helt særligt for en dansk frisbee sport klub. Har I en lokal ildsjæl, der har lagt en kæmpe indsats for jeres klub, så indstil vedkommende med en udførlig begrundelse.

Årets DFSU’s Discpris går en person, der har gjort et ekstraordinært stykke arbejde for Dansk Frisbee Sport på landsplan. En person, der lægger et kæmpe indsats, for det fællesskab, der er Dansk Frisbee Sport.

Indstillingsprocessen for alle kategorier er den samme. Alle frisbee sport udøvere i Danmark kan indstille hvem de har lyst til, til hver pris. Husk, at velbegrundede indstillinger vægtes langt højere end blot et navn. Man må gerne nominere flere gange i hver kategori. Bemærk at indstillingen udelukkende bør begrundes med personens præstationer i 2019.

Spørgsmål skal rettes til Astrid Alsted, astrid@dfsu.dk.