Status på Coronasituationen

Opdateres løbende: seneste opdatering fra DFSU 23/03/2020

Kære allesammen

I halen på dagens pressemøde med statsministeren m.fl. (23/03/2020 – 15:00) er alle gældende restriktion blevet forlænget frem til den 13. april. For ultimate i Danmark betyder det konkret at en planlagt U20 træningsweekend 4. – 5. april udskydes. Yderligere er alle Skole OL stævner til og med 30. april i dag blevet aflyst. Det håbes at Skole OL stævner i maj måned kan afholdes og at finalen som planlagt kan finde sted i juni. For nuværende er der ikke yderligere fra DFSU, omend vi er opmærksomme på planlagte træningssamlinger for hhv. Open- og Damelandsholdet i weekenden 18. – 19. April. I forhold til verdensmesterskaberne for Open, Dame og Juniorer til sommer er seneste udmelding fra WFDF at de fortsat planlægger at gennemføre mesterskaberne som planlagt. Vi vil fortsætte med at følge udviklingen samt have en dialog med de respektive landstrænere og opfordrer naturligvis til at der i klubberne tages alle nødvendige forholdsregler. Pas godt på hinanden.