Dag 1 og 2 i Royan: Findes der noget, der hedder glædelig ærgrelse?

binäre optionen

Nadex binäre Optionen Handel

“Vi var overhovedet ikke tilfredse med vores første kamp. Det var en frustreret gruppe spillere,” siger dameholdets Mette Godiksen om åbningskampen mod Spanien, der sluttede 10-7 til de iberiske damer.

Hun nævner samtidig, at det er holdets uheldige tendens til ’slow starts’, der var den primære grund til det ærgerlige resultat.

Med ’slow starts’, ærgerlige nederlag og en imponerende – men forsmædelig – universe-afgørelse i open-holdets kamp mod Canada blev det tid til at rette blikket mod turneringens dag 2. På dameholdet var de ifølge Mette Godiksen i hvert fald ikke i tvivl om, hvad mantraet måtte blive.

“Vi sagde til hinanden: Nu skal vi i gang!”

Og det kom de.

iq option record Hedeslag og mirakelkure

Temperaturerne på stranden i Royan ligger mere eller mindre konsekvent på den øvre side af 30 grader. Ifølge open-holdets træner Christian Mehlbye har det spillet en rolle.

“Vi var ramt af varmen. Specielt mod Rusland, som blev en dårlig kamp med mange turnovers. Virkelig skuffende,” siger han ærgerlig. Måske i erkendelse af, at det var en oplagt chance for at sikre sig point i jagten på top 4 i gruppen.

Om det var en mehlbyesk mirakelkur mod varmen, en opløftende præstation mod Canada eller slet og ret ultimate-talent, der sikrede open-holdet en tiltrængt sejr over Schweiz på andendagen, må være op til en selv at vurdere. Lad os holde på det sidste. Ord som ‘cruise control’ og ‘køre den hjem’ var i hvert fald ikke ord, der lå Christian Mehlbye særlig fjernt, da DFSU talte med ham.

Måske mirakelkuren kunne tænkes at findes hos dameholdet og deres korte shorts. I hvert fald var de leveringsdygtige i turneringens velsagtens mest klapsalveværdige resultat. Ja, selvfølgelig set med et par enorme rød-hvide briller.

I en kamp mod storfavoritterne fra USA, som Danmark mere eller mindre førte fra start til slut, måtte de danske damer til slut lide et ærgerligt nederlag i universe point. Mette Godiksen nævner særligt én faktor, som kom holdet til gavn.

“Vores kampråb er “let’s get physical”, og det forpligter. Vi går efter at spille fysisk, og vi havde aftalt, at vi skulle komme ud som lyn og torden. Det lykkedes vi virkelig godt med,” siger hun med en slet skjult ærgrelse over 10-9-nederlaget til de amerikanske kvinder.

Hun tilføjer desuden:

“I kampen mod USA stolede alle på hinanden, og alle opfyldte deres opgaver.”

Som et lille kuriosum fortæller hun, at da hun efter kampen gik gennem kampområdet, fik hun indtil flere high-fives fra andre holds spillere, der bare ville ønske tillykke med den stærke præstation mod USA.

Det har virkelig givet genlyd, d’damer. Og live-kommentatoren skulle efter sigende have udråbt Danmarks damer til sølvmedaljeaspiranter. Forståeligt efter deres to foregående storsejre i turneringen.

Nogle andre damer, der også har lavet resultater, der virkelig bør nævnes, er dame masters-holdet. En 13-11-sejr over Sverige i universe var kronen på et indtil videre smukt VM-værk fra deres side.

Hvis man besøger holdets Facebook-side, må sejren over de svenske flickor især tilegnes en bred holdindsats, kampgejst, Janni Lundgaards ’smukke kast’ og Rie Lund Lindes ‘ustandselige’ luftbloks.

binary options Der må ses fremad

Open-holdet måtte lide bitre nederlag til Ukraine og Holland på andendagen, selvom Christian Mehlbye forinden havde omtalt dem som hold, hvor der skulle hentes point, hvis top 4-drømmen skulle forblive inden for rækkevidde.

“Det er pisseærgerligt, men kampen var virkelig en god kamp med få turnovers” siger landstræneren.

Der må nu ses fremad mod morgendagens to hårde kampe mod Japan og USA. Kampen mod Japan livestreames i øvrigt 11.20 på fanseat.com.

På dame masters ser man med fortrøstning frem mod morgendagens kampe i Royan. I hvert fald, hvis man læser med på deres Facebook-side

“Vi er så klar til Filippinerne og USA i morgen,” skriver de.

Det er vi glade for. Give them hell!

På dameholdet ser man ligeledes frem mod nye kampe.

“I morgen er det Estland og Australien. Den ene nok lidt mere overkommelig end den anden,” siger Mette Godiksen med klar indikation af Australien som den hårdeste.

 

Vi glæder os til at følge med!

 

Hvis du mangler en udførlig gennemgang af Danmarks resultater, kan de findes via dette link:

http://live.wcbu2017.org/scoreboard