Ultimate


Ultimate frisbee – eller bare ultimate i folkemunde – blev opfundet i 1968 af to amerikanere. I dag bliver ultimate spillet i det meste af verden, og der bliver både spillet udendørs på græs og sand og indendørs.

Ultimate er en ikke-kontakt sport med stort fokus på teknik, intensitet og udholdenhed. Ultimate kan spilles på alle niveauer, hvilket er med til at gøre sporten tilgængelig for alle.

Da ultimate blev opfundet forsøgte man at tage de bedste elementer fra andre holdsportsgrene, og ultimate har elementer fra både fodbold, basketball og amerikansk fodbold. Resultatet skulle blive den ultimative sportsgren, og derfra stammer spillets navn.