Primary links

Disc-prisen

Hvert år på repræsentantskabsmødet uddeles DFSUs prestige fyldte Disc-Pris til den person, der i løbet af året har gjort noget ekstraordinært for frisbee-sporten i Danmark. Disc-Prisen er en mini udgave af en disc golf kurv i forkromet metal lavet af Peter Jepsen.

Prisen er i årenes løb blevet givet til følgende liste af personer og organisationer.
Disc prisen

   

 2008

Discprisen 2008 gik til Kristian Kjeldsen Hansen, bedre kendt som KH, for sit enorme engagement i det københavnske frisbee-miljø gennem mange år. KH er utrolig initiativrig og har gang i masser af projekter til discsportens fremme. KH er med sit gode humør og gå-på-mod dygtig til at få skabt nogle hyggelige, sociale rammer, der gør det endnu mere fedt at spille Ultimate.

DFSU og repræsentantskabet siger tak til KH for hans store indsats i det forgangne år.

     
   

 2007

Disc prisen gik i år 2007 til Lars Lau for sin enorme indsats for disc golf sporten og DFSU som organisation, gennem sit arbejde i bestyrelsen, disc golf udvalget og det daglige i Karlebo Frisbee Golf Klub. Lars' arbejde med hanciplisten, turneringskalenderen og den årlige turnering, Karlebo Open, har sat nye standarder for disc golf sporten.

Udover alt det organisatoriske er Lars anerkendt som en god og rar fyr, der med sit høje humør altid er en fornøjelse af spille med.

     

Kirsten Kjaer

 

2006

Styregruppen bag Wonderful Copenhagen Ultimate fik prisen for arbejdet med at skabe en af de førende ultimate turneringer i Europa. På ganske få år er det lykkedes turneringen at tiltrække de bedste hold i Europa og præsentere ultimate på et meget højt niveau.

     

 

2005

Disc-Prisen for året 2005 gik til Stephen Skriver for det utrættelige arbejde med disc golf sporten. Det startede i 1979 med oprettelsen af klubben Uovertrufne Frisbee Operatører (senere SUFO). Senere blev det til Roskilde Ring Frisbee Golf Klub med tilhørende bane og en discgolf bane i Borrevejle. Stephen er kendt for sit altid gode og smittende humør, store engagement og kreativitet samt sit arbejde for den brede disc golf udbredelse, både ung og gammel samt hygge og elite. Tak for det store arbejde og tillykke med den fortjente Disc-pris.

     

Allan Larsen

 

2004

Disc-Prisen for året 2004 gik til Henrik Thomsen, der i den grad har udviklet dansk ultimate og givet os en plads på det internationale landkort. Henrik er indædt forkæmper for ultimatesportens seriøsitet og har som spillende landstræner for open-holdet i ultimate haft en afgørende rolle for den flotte placering som nr. 7. ved VM i Finland. Også i sin egen klub, Ragnerok, har Henrik, som benhård træner, ført sin klub til tops i Danmark.
     

Lars Lau Jensen

 

2003

Disc-Prisen for året 2003 gik til Jesper Le-Fevre for sin utrættelige indsats med ultimate landsholdene. Foruden sit virke som træner i Odense Discflyers, kasserer i DFSU, aktiv DGI-frisbeeudvalg, koordinator for landsholdende har han været særdelse aktiv også som spiller og landsholdsspiller igennem hele sæsonen. Jespers indsats mærkes overalt i frisbeesporten. Hans engagement og ildhu har været med til at give Odense Discflyers den sportslige berettigelse, klubben længe har fortjent, og det både i toppen og bredden af dansk ultimate.
     

 

2002

Disc-Prisen for året 2002 gik til Jesper Gormsen fra Disc golf klubben Opdrift. Begrundelsen ligger i det kæmpearbejde han har gjort med IT-mediet for frisbeesporten, opstart af ny klub, medvirken i oprettelse af disc golf bane i Tilst Bypark ved Århus, samt sin ihærdige indsats for sportslig forbedring. Der var enstemmig opbakning på repræsentantskabsmødet om at Jesper Gormsen skulle modtage Disc-Prisen 2003. DFSUs bestyrelse og frisbee-Danmark siger mange gange tillykke!!!

     

 

2001

Disc-Prisen for året 2001 gik til René Oskjær fra Aalborg Dinosaurs'. Begrundelsen ligger i der kæmpearbejdet René har gjort med disc golf banen i Aalborg samt det store arbejde i klubben (Aalborg Dinosaurs') med bl.a. at få et pigehold i gang. Der var enstemmig opbakning på repræsentantskabsmødet om at René Oskjær skulle modtage Disc-Prisen 2002. DFSUs bestyrelse og frisbee-Danmark siger mange gange tillykke!!!

Internationale turneringer