Primary links

Talentrækken ude 2015

Talentrækken udendørs 2015 er nedlagt, og holdene spiller i stedet med i openrækken.

 

Talentrækken er den nye satsning, som startede i 2013. Intentionen er, at mange af de nye klubber skal være med og konkurrere allerede fra klubbens første sæson. Etablerede klubber er også meget velkommen til at deltage med 2./3. hold. I første omgang afholdes Talentrækken samme tid og sted som 1. og 2. DM-runde, og erfarne spillere opfordres til at coache og hjælpe de nye i gang.   
Tilkendegiv venligst interesse for at være med i Talentrækken inden 15. april til dm [at] dfsu [dot] dk.
Regler i talentrækken
Kampene spilles á 45 min. eller først til 13. Banens mål. Længde: 18 + 45 + 18 meter (zone + midterfelt + zone). Bredde: 26 meter. Brick er 12 meter foran forlinjen, og herfra må discen tages, hvis udkastet ryger ud over sidelinjen uden at komme ind igen. Der spilles med 5 spillere på banen af gangen. Antallet af dame- og herrespillere er ikke afgørende. Efter kampen gives der spirit-point til modstanderholdet. Ud over ovennævnte spilles efter ordinære danske ultimateregler.

 
Turneringsstruktur og kampprogram
Struktur og kampprogram for Talentrækken laves løbende og DM-udvalget beslutter, hvorvidt kampprogrammet laves lige op til hver runde eller simpelthen på selve dagen. Er man ikke nok til et hold (5 spillere), kan der laves pickup-hold (kombinationshold) med spillere fra 2 eller flere klubber. Vundne og tabte kampe vil også blive noteret for Talentrækken, men stillingen/pointsystemet vil formentlig være anderledes og mere simpelt end i DM-rækken. Der vil ikke blive ført samlet pointregnskab for hele sæsonen, men resultater offentliggøres i forbindelse med hver enkelt runde

Hjælp til Talentrækken
DM-udvalget er fortsat ansvarlige for turneringer under DFSU. DFSU sekretariatet holder kontakten til de nye og kommende klubber og inviterer dem løbende til at være med i Talentrækken. Har du lyst til at hjælpe Talentrækken i gang, så søger DM-udvalget og sekretariatet lige nu en koordinator i hhv. øst og vest til at sikre, at de nye klubber får mest muligt ud af sæsonen. Hør mere og meld dig hos sekretariatet [at] dfsu [dot] dk  



Billedet: Nærum Bears vs. Flying Vikings Esbjerg

Umiddelbart efter tilmeldingsdeadline laves kampprogrammet og udsendes samt lægges på DFSUs Facebook-side.

Se alle datoerne i ultimatekalenderen og læs mere om DM-rækken her.

Lær ultimate 

DFSU har lavet dette kompendium med instruktion til kast og øvelser, der med fordel kan bruges i de nye klubber. Se også disse videoer med gode råd om bl.a. kasteteknik. Tøv desuden ikke med at spørge erfarne spillere til råds mellem kampene i Talentrækken, eller skriv til sekretariatet [at] dfsu [dot] dk hvis I i klubben vil have besøg af en erfaren træner. 

Highlights fra ungdoms-VM 2012