Primary links

Udendørs regler

(Download denne side i pdf her)

Baner

Banerne skal opfylde DFSU’s krav som er: længde: 100 m; bredde: 37 m; målzonedybde: 18 m; brick: 20 m foran forlinien.

Afvikling af kampe

Der spilles efter de gældende regler fastsat af WFDF. I åbenrækken spilles til 13 (hardcap 15) med en timecap på 75 minutter og halvleg ved 7 på 5 minutter. Der er 3 timeouts på 2 minutter pr. hold pr. kamp (ingen timeouts i timecap). Ved tidens udløb spilles pointet færdigt, og hvis ingen hold har nået scoren 13 spilles til 2 point over det førende holds score. Der spilles efter de gældende tidsgrænser imellem points, ved timeouts osv. N.B. Ved timeouts og halvleg stoppes kampuret!

Kampe i damerækken spilles til 13 (hardcap 15) med en timecap på 75 min. og halvleg ved 7 på 5 min. 3 timeouts på 2 min pr. hold pr. kamp (ingen timeouts i timecap).

Så snart et point er scoret defineres det næste point som værende i gang. Hvis tiden uløber før et point er sat i gang ved udkast, skal udkastet foretages og pointet spilles færdigt.

Specielle forhold kan gøre, at kampene bliver afkortet, så der eksempelvis i damerækken spilles til 11 med en timecap på 60 minutter.

Der afgives spiritstemme til modstanderholdet efter hver kamp. 

Udeblivelse

Hvis et hold udebliver fra en kamp, tabes denne med 13-0. Hvis et hold udebliver fra en runde bliver man noteret for et nederlag på 13-0 til alle de fremmødte hold.

-

Opdateret den 15.12.11

Internationale turneringer