Overordnet struktur
Danmark deles op i to regioner kaldet ØST og VEST. Hold hjemhørende øst for Storebælt tilhører ØST og hold hjemhørende vest for Storebælt tilhører VEST. DM i åben- og damerækken afvikles med et regionalt grundspil i de to regioner, et nationalt midtsæsonstævne, hvor de bedste hold fra de to regioner møder hinanden og et finalestævne, hvor de bedste hold fra grundspillet spiller i en toppulje og de resterende hold spiller i én eller flere bundpuljer.
DFSU’s ultimateudvalg lægger programmet for hele sæsonen. Udvalget fastlægger hvilke hold der møder hinanden i en given runde.
Udendørs
Udendørs DM Spilles som et regionalt grundspil i to divisioner (øst og vest). Det regionale grundspil afvikles i udgangspunktet som 1-2 spillerunder i foråret og 1 spillerunde i efteråret. I slutningen af foråret spilles et nationalt midtsæsonstævne, hvor hold fra øst og vest møder hinanden. Finalestævnet spilles i september, hvor de endelige DM placeringer bliver afgjort.
1. Ved indledende runder (herunder også midtsæson) kan et hold kræve at spille 6 mod 6, hvis holdet kun kan stille 7 spillere eller derunder. Da vil timecap være 1 time og kampen spilles til 11.
2. Ved finalestævnet kan et hold anmode modstanderholdet om at spille 6 mod 6, hvis holdet kun kan stille 7 spillere eller derunder. Da vil timecap være 1 time og kampen spilles til 11.
a. Bliver anmodningen afvist, må kampen spilles 6 mod 7 eller 5 mod 7. Ønsker holdet ikke at spille kampen i undertal, er holdet automatisk taberdømt.
3. Finalen spilles 7 mod 7.
a. Er et hold ikke spillere nok, må kampen spilles 6 mod 7 eller 5 mod 7. Ønsker holdet ikke at spille kampen i undertal, er holdet automatisk taberdømt.
Klik på undermenuerne hvis du vil vide mere.
Indendørs
Indendørs DM Spilles som et regionalt grundspil i to divisioner (øst og vest). Det regionale grundspil afvikles i udgangspunktet som 1 spillerunde i efteråret og 1 spillerunde i forråret. I slutningen af året spilles et nationalt midtsæsonstævne, hvor de 5 bedste hold fra øst og vest møder hinanden. Anden weekend i marts spilles finalestævnet, hvor de 4-5 bedste hold fra grundspillet (de regionale runder og midtsæsonstævnet) mødes i toppuljen, mens de resterende hold mødes i én eller flere bundpuljer. Det/de bedst placerede hold fra bundpuljerne, vil få mulighed for at tilspille sig en plads i semifinalerne.
Klik på undermenuerne til venstre, hvis du vil vide mere.

