Primary links

Beach EM 2013: Openlandsholdet

Læs alt om EM på DFSUs turneringscentral med en samling af alle relevante links  

DFSU sender et openlandshold til EM. Læs også mere på dette Facebook-event.

Opdateret 28. januar 2013

Er du interesseret i at spille på det danske openlandshold til ECBU 27.-30. juni 2013 i Spanien?


Træner-teamet for det danske beach openlandshold, bestående af træner Christian Mehlbye og assistenttræner Andreas Eiskjær, har lagt et program for sæsonen op til EM i Calafell lidt syd for Barcelona

Der er INGEN udtagelse den 16/2 i Tørring. Udtagelsen bliver i stedet rykket til april og foregår på sand. Programmet ser således ud:

6. april: Udtagelse i Aarhus
7. april:
Udtagelse i København

4.-5. maj: Første træningssamling, og udtagelse af det endelige hold. 

18-20. maj: BUM. Turnering i Berlin.

1-2. juni: Anden træningssamling. 

27-30. juni:
EM!

Du kan selv vælge hvilken udtagelse du ønsker at deltage i. Vi tester folk på samme vilkår og udtager en bruttotrup i løbet af weekenden 6/7 april. Mere information følger vedrørende de to udtagelser. 

Du bliver udtaget på følgende parametre:

  • Fysik
  • Teknik
  • Mentalitet og gejst
  • Spilforståelse
  • Derudover er det vigtigt at du kan deltage med holdet til træninger og turneringer

Den første træningssamling vil også fungere som en udtagelse, i den forstand at det endelige hold først bliver fastlagt herefter. Der vil i højere grad blive set efter spilforståelse og hvordan du passer ind på holdet til denne træningssamling. 

Herefter er der træningsturnering i Berlin, efterfulgt af en træningssamling og til sidst selvfølgelig EM. 

Der vil under hele forløbet være mulighed for lokale landsholdstræninger i Århus og København, hvor vi opfordrer til at deltage i de træninger, der er tættest på dig.

Vi håber og regner med, at det bliver en meget tæt udtagelse, så det kan kun anbefales at du allerede nu kommer ud og træne!

Tilmelding

Holdet administreres af Søren Ravn og Marco Munk fra Ålborg. Alle administrative henvendelser samt tilmeldinger kan du derfor sende til: Søren Ravn, ravn.soren [at] gmail [dot] com

Tilmelding skal indeholde tydelig markering af de datolagte begivenheder du kan deltage i, samt navn, kontaktinfo og klub.

Seneste tilmelding er fredag d. 22. marts.

Økonomi

Da vi ikke vil have at økonomien skal være den bestemmende faktor for holdet har vi valgt ikke at bruge nogle af de større og dyrere turneringer i Sydeuropa som opvarmningsturneringer, men holde os til Danmark og Tyskland. VI håber, at dette betyder at flere vil gøre et forsøg i at få en plads på holdet.

Et groft budget inkl. fly til Barcelona mv. lyder på:

  • ECBU: Team fee (200 €), players fee (95 €), flybillet/transport (2000 kr) , overnatning/mad (35 €/dag (4)) , …

  • BUM: Team fee (300 €, 2009), players fee (0 €, 2009), transport, overnatining, mad…

  • 3 endagssamlinger af ~300,- dkk/pr mand. Der vil selvfølgelig forekomme transportudligning til samlingerne.

  • Spilletøj ~700,- dkk/mand

Dvs 6-10.000,- dkk/mand for sæsonen alt efter hvor billigt flybilletter til Spanien samt transport til Tyskland kan gøres.


Vi glæder os! 

Mvh trænerteamet
Christian Mehlbye
Andreas Eiskjær