- Forside
- DFSU
- Ultimate
- Klubber
- Oversigt - alle klubber
- Aabenraa Ultimate Club
- Aalborg Dinosaurs
- Copenhagen Flying Circus
- Copenhagen Spinners
- Cut N' Move (USG)
- Hareskov Frisbee Klub
- Hillerød Ultimate Klub
- Københavns Frisbee Klub
- Odense Discflyers
- Ragnarok
- Rødbederne
- Skanderborg LOLtimates
- Tørring Disccontrol
- Århus Universitets Ultimate
- DM
- Landshold
- Ungdom
- Ny spiller?
- DFSU Shoppen
- Presse
- Forum
Kvindelandsholdet 2003
| Foto: Louise Dyring |
![]() |
|
Det blev også en stor og lærerig oplevelse for det danske kvindelandshold ved EM i Frankrig. Holdet er det første danske kvindelandshold i mange år. Holdet spænder derfor, med sine 17 spillere, over en blandet skarer af spillere lige fra meget rutinerede spillere med international erfaring til helt nye spillere med store potentialer. Holdet var seedet til en 8. plads, men havde selv store forventninger til og håb om at skulle mænge sig med toppen af europæisk Ultimate. Desværre skulle turneringens første kamp mod Italien vise sig på mange måde at være symptomatisk for holdet. Danmark kom hurtigt foran og førte komfortabelt ved pausen. Det virkede som om Danmarks defensive kæde kunne tage discen fra italienerne efter forgodtbefindende, og den danske offensive kæde var tydeligvis deres modstandere langt overlegne i teknisk kunnen. Danmark kunne derfor gå til halvlegen med en betragtelig føring. Den sejr var hjemme - troede vi. Men desværre var vi ikke i stand til at holde føringen og tempoet i anden halvleg. Italienerne, der bestemt er et løbestærkt hold tog initiativet og scorede en række point i træk. Resultatet blev et nederlag på 14-17. Fortjent måske, men det var bestemt ikke det bedste hold, der havde vundet. Selv en legende sejr i dagens næste kamp mod Irland, der kun fik et enkelt point mod Danmarks 17, kunne ikke helt give modet tilbage til de danske piger. |
|
Trods den foregående dags uheld mod Italien, var det med stort gå-på-mod, at de danske piger gik på banen klar til kamp mod Holland. Danskerne var forberedt på, at det ville blive en hård kamp, men at hollændernes mange tvivlsomme fejlkald skulle komme til at afgøre kampen, var ikke til at forudse. Danmark kæmpede for at holde gejsten oppe trods de mange urimelige kendelser. Men desværre havde Holland held med deres taktik og endte med en ufortjent 15-16 sejr. Dagens sidste kamp var mod England, der med deres rutine og - modsat Holland - gode kampspirit, endte med en fortjent sejr til englænderne. |
![]() |
![]() |
Tredje dag bød på kampen mod Sverige. Dette nordiske opgør bød på en meget spændende og tæt kamp med sikkert spil fra begge hold med få fejl og skiftevis scoring. Men selv om Danmark vandt første halvleg, havde de svenske piger større held med at holde tempoet til det sidste og løb af med en 17-11 sejr. |
|
Kampen mod Finland på fjerdedagen var ikke noget at skrive hjem om - lige med undtagelse af nogle enkelte flyvende endzone dives, der løftede det danske spil i mere end bogstavelig forstand. Desværre nåede kampen aldrig rigtig at komme i gang for de danske piger, der fumlede sig fra start og ikke kunne hamle op med de finske pigers tempo og evne til at udnytte hele banen. Finland vand fortjent 17-6. |
![]() |
![]() |
Første kamp på turneringens femte dag var en opløftning for de danske piger, der vandt en overbevisende sejr (17-6) mod hjemmeholdet Frankrig. |
|
Samlet om kvindelandsholdets indsats kan man sige, at holdet, som var helt nyt og uprøvet, blev mere og mere sammenspillet som turneringen skred frem. Ikke mindst på grund af den store indsats fra træner Derek Wallace, der med sin store erfaring som træner har styrket spillernes forståelse for spillet og været med til at skabe holdgejst, spilleglæde og dermed fundamentet for et hold i udvikling. At pigerne imidlertid både havde potentialer for og ønsker om en 4.-5. plads, skal ikke være nogen hemmelighed. Men med lidt mere rutine og erfaring både som individuelle spillere og som hold er der også lagt i kakkelovnen til noget stort for det danske kvindehold til VM i Finland 2004! |






