DM Optakt: Har københavnerne taget røven på fynboerne?
Dicsflyers har lagt sig i spidsen inden Finalestævnet i både Dame- og Open-rækken, men en placering af de afgørende kampe i Fyns vinterferie i uge 8 har gjort, at begge hold må undvære en række spillere.
Mens langt de fleste jyder og københavnere har fri i denne uge, så holdes vinterferien på Fyn traditionelt set i uge 8. Derfor spekulerer Discflyers' formand Lisbeth Møller i, at det er et veltilrettelagt plot med det formål at sikre, at DM-guldet ikke skal til Odense igen i år. Ikke desto mindre forventer hun, at der er mulighed for at genvinde titlen.
"Forventningerne til stævnet er selvfølgelig at genvinde trofæet, men vi må også erkende at vi mangler et par spillere pga. ferie og skader, så det bliver spændende at se, om det kan lade sig gøre. Vores værste konkurrent er nok Circus, som har det med at trække os lidt rundt i manegen, men vi tog dem til midtsæson, så det kan jo lade sig gøre. Tørring-pigerne skal man dog også have en god respekt for, da det virkelig er et figther hold med en flot udvikling over den seneste tid, så jeg tror alt er åbent."
Lisbeth Møller ligger i øjeblikket på en delt førsteplads topscorerlisten sammen med Camilla Sternberg fra Århus, men kan ikke selv komme til finalestævnet, hvilket åbner op for en interessant kamp om topscorerværdigheden. "Jeg håber selvfølgelig, at en af de andre Discflyers-tøser vinder topscorerprisen, f.eks. så jeg gerne Rikke Sternberg (som er på 3. pladsen med 28 point, red.) skubbe sin søster af pinden!
Se den samlede topscorerliste her.

Re: DM Optakt: Har københavnerne taget røven på fynboerne?
Jeg fornemmer indlægget er skrevet med et glimt i øjet, og cool med lidt friendly banter på siden.
Kudos for det.
Men mht. til det med planlægningen, er Spinners også utrolig hårdt ramt på begge hold, da der i samme weekend er den årlige turnering på Tenerife, hvor mange af de rutinerede kræfter i Spinners befinder sig. I flæng nævnes Tina Thea (desværre lige blevet skadet), Ingse, Louise, Mehlbye, Aslak og sidst OG mindst.. V (Store)
Peace!
Re: DM Optakt: Har københavnerne taget røven på fynboerne?
"....et veltilrettelagt plot med det formål at sikre, at DM-guldet ikke skal til Odense igen i år."
Come on - det er vist nærmere en omgang indspist Discflyers propaganda?
Man skulle tro ovennævnte indlæg var skrevet af Discflyers fremfor DFSU. Ser frem til næste udgave af "Sammensværgelsen" her på kanalen.
Re: DM Optakt: Har københavnerne taget røven på fynboerne?
Jeg tror også på glimtet i øjet, men når det så er sagt, så synes jeg der er tale om dårlig turneringsplanlægning. Det bliver ikke tidligere forår, fordi man spille inde-DM i februar måned.
Re: DM Optakt: Har københavnerne taget røven på fynboerne?
Det var et velgennemtænkt og veludført komplot. Planlagt og udført ned til mindste detalje for at få guldet i damerækken tilbage hvor det hører hjemme :) Vi er især stolte over, at det lykkes os, at overtale Ragnarok til slet ikke at spille indendørs i år, så vi kunne få overdraget arrangementet tilpas sent til at kunne retfærdiggøre placeringen af DM allerede i uge 8 (det er som bekendt ikke nemt at skaffe haller i hovedstadsregionen med kort varsel). Men vi tager også gerne æren for at have taget røven på vores medarrangører (Spinners) og booket netop den weekend hvor flere af deres spillere befandt sig på Tenerife, og ikke mindst har vi haft et uovertruffent samarbejde med rejsearrangører i områderne omkring Odense og Tørring, der har tæppebombet samtlige medlemmer af Disc Flyers og Disc Control med billige vinterferietilbud. Hvad kan vi sige... De kloge narrer de mindre kloge ;)
Re: DM Optakt: Har københavnerne taget røven på fynboerne?
Ragnarok fik - for ulejligheden - en kasse (30 stk.) Faxe Kondi for ikke at spille indendørs i år.