Beretning fra VM i Prag

Ved sommerens klub-VM i Prag repræsenterede Ragnarok Danmark på fin vis. Her følger en kort beretning fra Andreas Kromphardt Carlsen om hans oplevelser under turneringen.

Den korte historie er følgende: Ragnarok endte som nr. 12 til VM. Lidt statistik som får dette resultat til at se endnu bedre ud. Vi blev det fjerdebedste europæiske hold. Sammen med finalisterne fra Sockeye var vi det hold, der scorede flest point mod verdensmestrene Revolver fra San Francisco.  Og så til den fulde historie…

Mere end blot en uge i Prag
For holdet var VM i Prag kulminationen på ca. 1,5 års træning. I foråret 2009 blev københavnske spillere indbudt til at komme til træning hos Ragnarok og spille sig ind på holdet.  Udover den gamle garde af spillere var vi en række nye spillere primært fra Circus og Spinners, der alle ønskede prøve kræfter med ultimate på højeste niveau. EM i London sidste år var en blandet fornøjelse for holdet. Denne turnering blev efterfulgt af et stille efterår uden meget træning. 2010 blev sparket i gang med to ugentlige træningspas på en hård og ofte snefyldt bane i Farum – enhver ultimatespillers drøm.

Ikke den bedste optakt
Foråret var præget af mange træninger hver uge, to fælles træningsweekender samt tre turneringer, der fungerede som opvarmning inden VM. Det startede lovende med en turneringssejr i Irland. Til UK tour præsterede holdet ikke og fik et skuffende resultat. Til Windmill gik det lidt bedre og holdet landede på en tredjeplads efter nederlag til Flying Angels i semifinalen og en kneben sejr over Silence om tredjepladsen.

De dårlige resultater lagde en dæmper på, hvad vi forventede af resultater til VM, og det var med noget usikkerhed om holdets reelle styrke, da vi påbegyndte VM.

Til VM i Prag
I den indledende pulje lagde vi ud med at spille mod Redbacks fra Australien, Absolut fra Colombia og de regerende europamestre, Chevron, fra England. Første dag skulle vi møde de to førstnævnte hold. Det stod klart for os, at ikke andet end en sejr talte, da kun de to bedste hold i puljen fik mulighed for at gå videre og kæmpe om placeringerne 1-24.  Vi vidste ikke meget om vores modstandere og deres kvaliteter. Australske hold plejer jo at være gode, så hvad skulle vi forvente. Det viste sig dog hurtigt, at vi var dem overlegne og Ragnarok vandt en komfortabel første sejr på 17-6. Det var dog dagens anden kamp, der voldte os flest bekymringer, da det virkede som om, at Absolut havde givet Chevron kamp til stregen i puljens anden kamp. Vi gik derfor til kampen fastbesluttede på at give den alt, hvad vi havde. Det lykkedes og vi kørte colombianerne ud af banen med et endeligt resultat på 17-4. Selvom modstanderne havde været i den lette ende, viste holdet, at vi var determinerede på at lave et godt resultat til VM.

Dagen efter ventede europamestrene Chevron. Til EM havde vi tabt til dem i kvartfinalen, men der var en god gejst på holdet på grund af de to kampe dagen i forvejen. Til forskel fra EM startede holdet godt og havde fra start af et godt tag på englænderne. Vi kom foran fra start og havde dem hvor vi ville have dem indtil uheldet indtraf. Martin Vilsøe  slog skulderen af led og brækkede en knogle i skulderen efter et forsøg på at intercepte en aflevering. Martin var ude resten af turneringen, hvilket var et hårdt slag for holdet. Vi førte kampen indtil stillingen 12-10, hvorefter Chevron scorede de fire sidste point og vandt kampen 14-12. Efter kampen var alle ærgerlige, da vi havde tabt en sikker føring og mistet en god spiller. Dog var avancementet til de efterfølgende power pools ikke sluppet os af hænde.

I kamp mod verdens bedste hold
På tredjedagen i turneringen tog vi hul på kampene i power polls. Vi skulle spille første kamp mod vores onde ånd fra Windmill Flying Angels. I modsætning den foregående turnering, hvor vi ikke havde midlerne til at lukke deres offensive spil var der tale om en helt anden kamp. Defence formåede at lukke ned og offence scorede sikkert. Ved stillingen 15-10 til Ragnarok blev kampen dog udsat på grund af tordenvejr. Efter en halvanden times tid blev kampen genoptaget. Vi startede med at score til 16-10, men så fik holdet pludselig kollektiv gummiarm. Angels reducerede til 16-15 før vi fik taget os sammen og scoret det afgørende mål, der lukkede kampen til vores fordel.

Dagen efter var der på grund af aflysninger dagen i forvejen tre kampe på programmet. For mit vedkommende var det en uforståelig prioritering at der skulle spilles tre kampe på en dag, da det kun kunne betyde, at den tredje kamp ville blive præget af træthed. I første kamp ventede amerikanske Sockeye. Det viste sig at være en kamp, hvor holdet manglede redskaber til at lukke det amerikanske spil ned. Vi tabte kampen 15-6 og kunne ikke tage meget positivt med videre til næste kamp. Her ventede canadiske Phoenix. De var blevet nr. 2 i det canadiske mesterskab, så der var uden tvivl tale om et godt hold. Begge hold var dog opsatte på at vinde kampen og tage et afgørende skridt mod den tredjeplads, der for Ragnarok var en tilfredsstillende  placering i topgruppen.  Kampen var tæt og der blev gået lige til stregen fra begge hold og til tider også over stregen. Det var mere end 30 grader, hvilket også bidrog til at folk kogte over, når spillet var hårdt. Dog beholdt vi en vis kølighed og vandt kampen 10-8. Dagens sidste kamp mod Munchen kunne give os en definitiv tredjeplads i gruppen. Dog var kræfterne for de fleste sluppet op og efter en lidt tarvelig affære tabte vi 13-15.

Nederlaget til Munchen betød, at vi selv skulle slå amerikanske Revolver eller sætte vores lid til at Flying Angels kunne vinde over Munchen.  Det første lykkedes ikke, men der var dog stadig tale om et hæderligt resultat, som antydet tidligere. Revolver var dog bare et rigtig godt hold på alle pladser. Til vores held gjorde Angels os en tjeneste og vandt over Munchen. Dermed vandt vi tredjepladsen i gruppen og skulle slås om 9-12. pladsen.

Den sidste dag i turneringen bød på to placeringskampe. Første kamp var mod engelske Clapham, som Ragnarok både har tabt og vundet over de sidste par år. Holdet var dog præget af træthed og skader og vi kunne ikke lægge det nødvendige pres på vores modstander. Clapham vandt velfortjent 16-10 og vi skulle spille om 11. pladsen mod Karhukopla fra Finland. De mange kampe og den bagende sol havde gjort sin indvirkning på alle spillere. Fra at være 24 spillere fra turneringens start var vi nu 14 spillere til sidste kamp. Ligesom i kampen mod Clapham var holdet dog mærket og vi kunne ikke lægge et tilstrækkeligt pres på dem i vores defence samtidig med at vores offence ikke var tilstrækkelig sikker. Kampen blev tabt 17-11 og Ragnarok endte som nr. 12.

Min personlige oplevelse
For mig personligt var det en stor oplevelse at deltage i VM. At spille ultimate imod verdens bedste er en oplevelse, der kun er forundt de heldige (og de hårdarbejdende).  Det var en stor fornøjelse at spille for Ragnarok og repræsentere Danmark. Jeg kan kun håbe på, at vi fremover kan skabe gode resultater og placere dansk ultimate i toppen af måske ikke verdenseliten, men i hvert fald den europæiske elite.