Mermaids' VM-beretning

Under verdensmesterskaberne for klubhold i juni 2010, var Copenhagen Mermaids valgt til at skulle repræsentere Danmark. Holdet bestod af en grundstamme af københavnske pigespillere, suppleret med en række pick-up spillere fra ind- og udland, heriblandt svenske, tyske, australske og amerikanske spillere. I alt 22 stk.

Holdet var opbygget således, at det så vidt muligt skulle være et kollektivt ansvar at få det bedste spil frem, både hos hver enkelt spiller, men også for holdet som helhed. Både trænerteam, taktisk team, fysisk team, opvarmningsteam osv. blev taget i brug, for at få projektet til at lykkes.
Forud for turneringen i Prag blev der afholdt flere weekend-træningssamlinger, og holdet deltog i to opvarmningsturneringer. I starten af maj vandt københavnerholdet en flot førsteplads ved Toms Tourney, hvor finalen blev vundet over de tjekkiske piger fra Hot Beaches. I midten af juni gik turen til Windmill Windup i Amsterdam. Internt på holdet var der høje forventninger til turneringen, men samtidig var vi bevidste om, at turneringen primært skulle bruges til at spille holdet sammen. Efter otte hårde og tætte kampe endte det med en 5. plads ud af 16, og vi var en hel del erfaringer rigere.

De første dage gik med afvikling af puljekampe. Med fire hold i puljen, tre europæiske og et amerikansk, skulle vi ende på en af de tre topplaceringer, for at komme videre i toppuljen. Første kamp mod ”Leeds, Leeds, Leeds” blev en tæt og meget intens affære. Både pga. premierenerver, vindervilje og ikke mindst uventet høje varmegrader. Trods ønsket om sejr, måtte vi se sig slået med fire point, hvilket trods alt var acceptabelt. Næste morgen skulle vi spille mod tyske Jinx, som vi efterhånden kender ret godt fra tidligere turneringer. Sulten efter sejr var tydelig at mærke hos begge hold. Et tordenvejr gav en forvirrende og rodet start på kampen, og Copenhagen-holdet var konstant bagud med et eller to point. Et par gode peptalks i pauserne var medvirkende til at bringe ny styrke til holdet. En hæsblæsende og intens afslutning på kampen, hvor vi formåede at vise vores ypperste spil, bragte en sejr i hus på 18-16. Hvilken forløsning! Senere samme dag skulle anden kamp spilles mod det texanske hold Showdown, som rådede over nogle virkelig dygtige piger, som vi havde svært ved at følge med. Fra starten var vi under pres, og forskellige taktiske tiltag syntes ikke at røre de amerikanske piger, der gav os en lektion i, hvordan virkelig flot ultimate kan spilles. Syv point fik vi samlet sammen i den kamp.

Kampen mellem vores to tidligere modstandere, som blev spillet på nabobanen, var dog resultatmæssigt mere interessant. Denne kamp skulle vise sig at være af meget afgørende betydning for Copenhagen Mermaids videre færd i turneringen. Jinx hev en kneben sejr hjem, hvilket betød at de tre europæiske hold i puljen hver især havde vundet indbyrdes over hinanden. Nu skulle papir og blyant findes frem, for målscore blev pludselig meget afgørende – og her trak vi desværre det korteste strå. Med blot ét points difference til 3. pladsen og to points difference til 2. pladsen, måtte vi se i øjnene, at holdet på ingen måde kunne snige os udenom den kedelige 4. plads i puljen – og dermed kampen om 17. til 32. pladsen i turneringen.
De næste to dage bød på kampe mod et fysisk hårdt spillende canadisk hold, et udmattet russisk hold og et kinesisk hold, som på ingen måde lagde et stabilt pres, hvorfor vi ikke havde problemer med at tage styringen af kampen. De tre kampe var forholdsvis overskuelige og vi vandt dem sikkert og planmæssigt. Vi viste hvordan flot og sikker ultimate skal spilles, men kampene i bundpuljen manglede ærlig talt en smule nerve og spænding.

Efter tre sikre sejre betød det, at vi skulle op mod en kendt modstander, Jinx, fra puljespillet, i en kamp, der ville bestemme om vi skulle kæmpe om 17. - 24. plads eller 25. – 32. plads. En kamp alle glædede os til at spille. Specielt i lyset af, hvilken intens, velspillet og spændende kamp de to hold havde haft mod hinanden tidligere i turneringen. Jinx havde netop været i toppuljen og tabt tre hårde kampe, mens vi, som nævnt, havde spillet tre overkommelige kampe i bundpuljen og havde tre friske sejre med i bagagen. Dog skulle mentalt overskud, vundne kampe og smil på læben vise sig at blive gjort til skamme, da Jinx lagde ud med lyn og torden og spillede både flot og fejlfrit. Hovedårsagen til det uforholdsmæssigt store nederlag skulle vi dog finde hos os selv. Selvom vi helst vil glemme kampen, må vi dog se tilbage på den, som et stjerneeksempel på, hvordan selv rutinerede ultimatespillere, kan glemme hvordan man kaster, griber, løber sig fri, dækker korrekt op - og ja listen er desværre lang endnu.  17 – 4 blev resultatet og med skuffede og nedtrykte miner skulle holdet sætte os op til at spille om 25. pladsen.
Senere på dagen skulle Mermaids prøve at ryste det chokerende resultat af og bevise, at vi var i stand til atter at spille god ultimate. Missionen blev fuldført og det blev til en stensikker sejr, hvilket løftede stemningen i flokken.
Sidste spilledag bød på to kampe. Varmen viste sig endnu engang fra sin værste side og samtidig var ømme muskler og trætte og slidte kroppe begyndt at sætte sit aftryk på holdet. Efterhånden kunne det mærkes, at kræfterne var ved at være brugte. Heldigvis gjaldt det ikke kun vores hold, for vi formåede at have både det fysiske og psykiske overskud sammenlignet med vores modstandere i begge kampe. Det gav to sikre sejre og dermed en samlet 25. plads (vi var inden turneringen seedet nr. 26), men sidste kampdag blev i højere grad blive husket for et uheldigt sammenstød, hvor Majbrit Kronborg blev sendt ”til tælling.” En voldsom hjernerystelse og en tur på det tjekkiske hospital blev afslutningen på en ellers rigtig velspillet turnering for hendes vedkommende. Hun var dog ikke den eneste der i sidste ende måtte sande at kræfterne var brugt op. Fra at have været 22 spillere ved turneringens start var kun ca. 2/3 spillere kampklare på sidste spilledag.

For mit vedkommende var det første gang jeg deltog i en så stor turnering, og på mange måder har det været en helt særlig oplevelse. Det har været fedt at se den seriøsitet, der har været omkring holdet både op til og under turneringen. Samtidig har turen for mig givet blod på tanden til mere, og et håb om, at dansk pigeultimate også i fremtiden kan bære en kvalitet, som berettiger deltagelse ved stævner af denne størrelse.