Primary links

U20-landstræner søges

 

DFSU har afdækket forhåndsinteresse fra U20-spillere og vurderer at der kvalitet og potentiale for at oprette et U20-landshold til EM 2017, som finder sted 5-11. august i Veenendaal, Holland.

 

 

Sidste år havde Danmark for første gang nogensinde et U20-landshold til U20-VM. DFSU vil gerne fortsat udvikle og styrke ungdommen i dansk ultimate. Vi søger derfor efter en landstræner til at føre et U20-hold til EM til sommer.

 

Ansøgningen skal indeholde et overordnet oplæg til, hvordan et samlet landsholdsforløb fra ansættelse til afslutningen på EM kan se ud. I oplægget skal indgå en tidsplan for træningssamlinger og idéer til, hvilke turneringer landsholdet skal deltage i. Det forventes at første træningssamling og udtagelse af bruttotrup finder sted i løbet af indendørssæsonen 2017.

 

Landstrænere kan forvente, at DFSU afsætter midler til delvis finansiering af afholdte udgifter. De konkrete forhold omkring finansiering er dog endnu ikke fastlagt

Motiveret ansøgning sendes til bestyrelsen [at] dfsu [dot] dk senest den 3. februar 2017.

 

Læs mere om turneringen her: http://www.ultimatefederation.eu/posts/eyuc2017-u17u20-takes-place-in-veenendaal-ned-from-august-5th-to-11th-83.php