- Forside
- DFSU
- Ultimate
- Klubber
- Oversigt - alle klubber
- Aabenraa Ultimate Club
- Aalborg Dinosaurs
- Copenhagen Flying Circus
- Copenhagen Spinners
- Cut N' Move (USG)
- Hareskov Frisbee Klub
- Hillerød Ultimate Klub
- Københavns Frisbee Klub
- Odense Discflyers
- Ragnarok
- Rødbederne
- Skanderborg LOLtimates
- Tørring Disccontrol
- Århus Universitets Ultimate
- DM
- Landshold
- Ungdom
- Ny spiller?
- DFSU Shoppen
- Presse
- Forum
Nyhedsbrev Maj 09
Skrevet af Taiyo, Man, 11/05/2009 - 17:42
Så er det tid til det første nyhedsbrev i 2009. Det er vores ambition, at vi ca. en gang månedligt kan få sendt et nyhedsbrev ud, så alle vores medlemmer hele tiden er opdateret med, hvad der foregår i bestyrelsen og i Ultimate-udvalget. Dette nyhedsbrev er også blevet sendt ud til alle klubber samt medlemmer, der i forvejen var tilmeldt nyhedsbrevet.
Den nye bestyrelse
Birgit Brunshøj fra Odense Discflyers blev ved repræsentantskabsmødet i marts valgt som ny formand for DFSU. Med sig i bestyrelsen har hun fået Andreas Eiskjær fra Århus og Sanne Just Tronhus fra Aalborg, mens Lars Beck fra KFK har valgt at tage endnu en tørn. Lise Rasmussen, også KFK, er blevet valgt som suppleant. Du kan læse en nærmere præsentation af bestyrelsen på websitet.
Bestyrelsen har allerede afholdt første møde. Referatet kan findes her.
DM
Vi har overstået 1. Runde af Ude DM, mens 2. Runde afholdes i den kommende weekend. Resultater samt Topscorer- og Assistliste kan findes på websitet og vil blive opdateret løbende. I år vil klubberne være 100% ansvarlige for indberetningen af scoringer og assists, og hvis ikke der er indleveret en korrekt spillerliste på kampdagen, så der er overensstemmelse mellem spillere og trøjenumre, så vil den pågældende klubs scoringer ikke tælle med i udregningen af den samlede topscorer-/assistliste.
Juniortræningsweekend
I sidste weekend af april havde Marcel og Jonathan fået arrangeret en træningslejr for 18 talentfulde juniorspillere, som blev inviteret til træning i fælledparken. Marcel var træner, mens Jonathan assisterede og stod for bespisning. Efter Ragnaroks træning lørdag blev et par stykker af de rutinerede Ragnarok-spillere og instruerede i kast. Fokus var hele tiden på basale individuelle færdigheder såsom balance, teknik, fakes og lange kast. Lørdag aften var der så dømt social hygge med en tur i biografen med hele holdet efter aftensmaden. Søndag var det tid til en træningskamp mod WCU-Staff team og derefter lidt instruktion i layout træning.
Der er mere på vej om træningsweekenden på websitet!
Falck-abonnement
I forbindelse med repræsentantskabsmødet blev der stillet et spørgsmål omkring et fælles Falck- abonnement, da vi tidligere har oplevet ikke at kunne få hentet en skadet spiller under en DM-runde.
Der bliver nu tegnet et Falck abonnement til dækning af sygetransport for DFSU's medlemmer. Den kollektive tegning betyder, at alle medlemmer i deres respektive klubber, er dækket med sygekørsel i klubbens regi, også hvis medlemmet kommer til skade eller bliver syg i forbindelse med turnering i Danmark, hvis medlemmet repræsenterer sin klub. Så snart abonnementsnummeret modtages, videresendes dette til alle formænd, som er ansvarlige for at videregive det til klubbens medlemmer. Der er et fælles ansvar for, at alle medlemmer ved, at der findes et nummer, og hvordan det benyttes. Yderligere information sendes, så snart abonnementet er tegnet.
Roskilde Festival
Igen i år stiller DFSU op som frivillig organisation på Roskilde Festivallen. Alt efter besøgstallet ved årets festival, der foregår fra den 2. Til den 5. Juli – med warm up fra den 28. Juni – vil DFSU modtage et 5-cifret beløb til forbundets kasse. Taiyo er DFSU’s ansvarlige på arrangementet, hvor vi stiller med 32 mand.
Visionsaften d. 6. juni kl. 19.00-21.30
Formålet med aftenen er at skabe nogle fælles mål og visioner for DFSU. Der skal ske en udvikling i DFSU, og da mange af jer sidder med masser af gode idéer til give DFSU et løft, så får du her muligheden for at give din mening til kende. Vi ønsker, at ultimate bliver mere udbredt nationalt, men hvordan gør vi? Hvilke forventninger og ønsker har du for dit forbund? Brænd ikke inde med en masse guldkorn – mød op og kom med inputs! Aftenen vil foregå som en form for brainstorming til nytænkning både i plenum og i grupper.
Der vil forhåbentligt også blive plads til deling af en masse viden – så man kan blive inspireret af de andre klubber til fx fastholdelse af medlemmer, rekruttere nye medlemmer, osv. Hvis alle klubber bakker op om mødet – så er det dømt til succes!
Tilmeld dig inden den 20. maj, hvis du er interesseret i at påvirke DFSU – det er DIT forbund! (se vedhæftede indbydelse)
Branding af DFSU
Der er 2 grafiske studerende som uafhængigt af hinanden har valgt at lave hovedopgave om, hvordan DFSU kan promoveres grafisk. Deres opgaveproces varer i alt 6 uger, og i den tid skal de arbejde med forskellige tiltag, som kan bruges til branding af DFSU.
Når deres opgaver er færdige, kan vi i bestyrelsen vurdere, om vi vil benytte noget af deres materiale. Vi glæder os i bestyrelsen meget til at se, hvilke idéer de kommer med, da de jo intet har med ultimate at gøre til hverdag.
Transportable baner
Der er på opfordring af DFSU's ultimateudvalg blevet vedtaget i bestyrelsen, at der bliver indkøbt 6 transportable baner til DFSU, som kan benyttes til afholdes af DM-runder, midtsæson og finalestævne. De når formentligt ikke at blive leveret inden næste DM-runde, men til midtsæson måske... Det er en stor investering, som ligger ud over budgettet, men som kommer medlemmerne til gavn. Taiyo vil forsøge at få dækket udgifterne ind gennem søgning af midler fra fonde.
PAS GODT PÅ BANERNE, TAK!!!
Formandens hjørne
Da jeg stillede op som formand, var jeg klar over, at der lå rigtig meget arbejde i denne post. Den formodning er ikke blevet gjort til skamme! Der er fuld fart på bestyrelsen og administratoren. Det betyder, at jeg bruger mange timer på arbejdet med DFSU hver uge - og det er rigtig fedt! Det betyder så også, at jeg glæder mig til, at I kære medlemmer føler, at der sker noget indenfor forbundet. Det betyder samtidig, at jeg i fremtiden får brug for jeres hjælp og opbakning til at alle de tiltag, vi gerne vil have sat i gang - så vi får løftet DFSU i flok!
Jeg håber at se så mange som muligt til deltagelse ved visionsaftenen, da det betyder rigtigt meget for mig, at vi får idéer og vision fra jer, for DFSU er jo ikke kun en bestyrelse - den tegnes af medlemmerne!
Hjemmesiden bliver i fremtiden et helt essentielt element for os, da Taiyo er super hurtig til at få lavet de opdateringer, vi ønsker. Der er også planer om at lave en fane, som hedder noget i retning af "hjælp til selvhjælp". Den skal indeholde information om "rekruttering af nye medlemmer", "opstart af en ny klub"... Det er et projekt vi vil bruge en del tid på, men det betyder at vi får brug for jeres tilbagemeldinger om: hvordan får I medlemmer til klubben, hvordan holder I på dem i klubben... Det skal gerne fungere som et sted, hvor man kan blive inspireret, derfor ønsker vi en organiseret idébank, som forhåbentligt kommer op at køre til efteråret.
Vi håber derfor, at I i klubberne vil bruge den fornødne tid på at diskutere nogle af disse emner, når vi skriver ud til jer om jeres version/erfaringer med nogle af ovenstående emner.
Det var min første "Formandens Hjørne" og jeg ser frem til mange flere.
Ha' en rigtig god maj!
Flyvende frisbee hilsener fra Formanden.

