Primary links

Nyhedsbrev Februar 2010

Så er DFSU klar med årets andet nyhedsbrev.

Repræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmødet er rykket til 10. april, da vores formand, Birgit Brunshøj, er bortrejst de næste par måneder. Indtil da har Sanne Just Tronhus, Dinosaurs, status af stedfortræder. Birgit vil tjekke mails ugentligt den næste periode, men presserende henvendelser bedes rettet mod bestyrelsen [at] dfsu [dot] dk. Repræsentantskabsmødet kommer som udgangspunkt til at ligge i Odense igen i år, og vi undersøger i øjeblikket muligheden for at låne lokaler.

Discpris
Traditionen tro uddeles der i forbindelse med Repræsentantskabsmødet en Discpris til et medlem, der har ydet en særlig indsats for frisbee sporten i det forløbne år. Nomineringer kan indsendes til formand [at] dfsu [dot] dk.

Bestyrelsesmøde
I forbindelse med weekendens FuriousFive i Odense blev der afholdt bestyrelsesmøde. Vi håber snarest muligt at kunne bringe et referat for dette, da det giver en god oversigt over DFSU's aktiviter i 2010.

Indendørs DM-finalestævne
Dette afholdes i weekenden 27.-28. februar i Farum. Vi håber at kunne bringe stillinger og resultater fra de indledende runder snarest muligt.

Nyheder
Hvis I har nyheder fra klubben, det kan være referater fra DM-runder eller turneringer I har deltaget i, så må I meget gerne sende det til mig. Jeg har ikke mulighed for at komme ud til alle stævner, og det vil være en stor hjælp i forhold til opdateringen af vores website. Vedhæft gerne billeder!

Copenhagen Beach Ultimate 2010
Efter en hurtig lille rundspørge er vi blevet enige om at prøve at få stablet en turnering på benene i slutningen af august. Jeg har derfor brug for nogle frivillige, der har mulighed for at hjælpe både med forberedelser og afholdelse af selve turneringen.