Indendørs

Ultimateudvalget vil gerne så tidligt på sæsonen som muligt have klubnavn på alle runder. Det er derfor vigtigt, at alle danske klubber tidligt på sæsonen melder tilbage til iultimate [at] dfsu [dot] dk hvilken runde klubben ønsker at afholde. Herunder kan du finde retningslinier/krav til afholdelse af regional runde, midtsæsonstævne og finalestævne.

Generelle regler

Der skal til regionale runder, midtsæsonstævnet samt finalestævnet være en navngiven turneringsleder, som tager imod holdlister fra alle hold, som sørger for at der bliver ført score på alle kampe med DFSU's officielle scorekort, som indleverer samtlige resultater til ultimateudvalget umiddelbart efter runden og som står for al kommunukation med ultimateudvalget.

For alle runder gælder det, at den arrangerende klub skal sørge for tidtagere og officials ved alle kampe (alle hold opfordres til at hjælpe til). Klubben skal endvidere sørge for isposer, kompressionsbind og andet let førstehjælps­udstyr. Ultimateudvalget betaler for førstehjælpsudstyr mod indsendelse af kvitteringer. Ultimate­udvalget leverer scoreboards, stopure, fløjte m.m.


Den arrangerende klub, skal sørge for at DFSU’s officielle scorekort benyttes og udfyldes korrekt. Endvidere skal den arrangerende klub sørge for at disse er til stede.

Der skal til hver kamp være to scorekeepers, der varetager følgende opgaver:

Score (scoring og assist), tid og tidsregler mellem point (fløjte).

 

Spirit – Der afgives spiritstemme til modstanderholdet efter hver kamp. Der kan gives 1-5, hvor 1 er den dårligst tænkelige spirit, 3 er det forventede og 5 er for exceptionel god spirit og fairplay. Stemmen skrives på scorekortet, og scorekeeperen skal sørge for, at holdene ikke ser scoren, som modstanderholdet har givet.

Regional runde

Ultimateudvalget skal senest en måned før afholdelse af en regional runde have tilsagn om, hvorvidt en klub, der afholder den pågældende regional runde, har fået tilsagn om benyttelse af haller. Den arrangerende klub skal sørge for, at resultaterne fra samtlige kampe bliver indberettet til ultimateudvalget. Ultimateudvalget sørger for at lave kampprogrammet til de regionale runder. Den arrangerende klub skal senest søndag aften efter en runde indberette alle kampresultater til ultimateudvalget. De underskrevne scorekort skal sendes til ultimateudvalget og skal senest være udvalget i hænde fredag efter den givne runde.


Den arrangerende klub skal sørge for at det nødvendige antal haller er til rådighed i et tidsrum, der muliggør afvikling af samtlige kampe, med de nødvendige pauser imellem kampene. Et hold må maximalt spille 2 kampe efter hinanden. Den arrangerende klub skal sørge for 1 hal fra 9-18 ved de regionale runder.

Den arrangerende klub skal sørge for følgende:
Fuldt opstreget bane i hal, adgang til omklædning, isposer, kompressionsbind og andet let førstehjælpsudstyr.

Senest 14 dage før en regional runde, skal den arrangerende klub sende en email til ultimate [at] dfsu [dot] dk med følgende informationer:
Hallens beliggenhed (adresse og kørselsvejledning), kontaktpersoners telefonnumre samt evt. information om forplejning etc.

Ultimateudvalget sender informationerne videre til de deltagende hold, sammen med kampprogrammet for runden.

 

Midtsæsonstævne

Midtsæsonstævnet afholdes så vidt muligt altid i Odense, for at give flest mulige hold så kort transport som muligt. Ultimateudvalget skal senest 2 måneder før stævnet have tilsagn om, hvorvidt den klub (Discflyers), der afholder midtsæsonstævnet, har fået tilsagn om benyttelse af haller. Midtsæsonstævnet strækker sig over en hel weekend (lørdag kl. 9.00 til søndag kl. ca. 16), i hvilket tidsrum 2 haller skal være til rådighed. Ellers gælder samme regler som for afholdelse af en regional runde.

Der skal til midtsæsonstævnet være mulighed for morgenmad både lørdag og søndag samt aftensmad lørdag. Desuden skal den arrangerende klub sørge for overnatning - gerne på en skole og gerne i forbindelse med hallerne.

Senest 14 dage før midtsæsonstævnet, skal den arrangerende klub sende en email til ultimate [at] dfsu [dot] dk med følgende informationer:
Hallernes beliggenhed (adresse og kørselsvejledning), adresse og anden information omkring overnatning (pris), information om forplejning (pris), kontaktpersoners telefonnumre samt evt. information omkring fest etc.

Ultimateudvalget sender informationerne videre til de deltagende hold, sammen med kampprogrammet for runden.

Finalestævne

Ultimateudvalget skal senest 1. maj have tilsagn om, hvorvidt den klub, der afholder finalestævnet, har fået tilsagn om benyttelse af haller. Finalestævnet strækker sig over en hel weekend (lørdag kl. 9.00 til søndag kl. ca. 16), i hvilket tidsrum 2 haller skal være til rådighed. Ellers gælder samme regler som for afholdelse af en regional runde.

Der skal til finalestævnet være mulighed for morgenmad både lørdag og søndag samt aftensmad lørdag. Desuden skal den arrangerende klub sørge for overnatning - gerne på en skole og gerne i forbindelse med hallerne.

Senest 14 dage før finalestævnet, skal den arrangerende klub sende en email til ultimate [at] dfsu [dot] dk med følgende informationer:
Banernes beliggenhed (adresse og kørselsvejledning), adresse og anden information omkring overnatning (pris), information om forplejning (pris), kontaktpersoners telefonnumre samt evt. information omkring fest etc.

Ultimateudvalget sender informationerne videre til de deltagende hold, sammen med kampprogrammet for runden.

Internationale turneringer