Kampstart

Det påhviler spillerne på de to hold at sikre, at kampen startes på det i spilleplanen angivne tidspunkt.

For kampe ved DM udendørs og indendørs, hvor der spilles med timecap, gælder, at kampuret sættes i gang på det tidspunkt, der fremgår af spilleplanen.

Såfremt kampen ikke kan komme i gang på dette tidspunkt fordi den foregående kamp endnu ikke er afsluttet skal kampen sættes i gang så snart spillerne fra de to andre hold har forladt banen. Det påhviler spillerne på de to hold samt turneringslederen eller den tidtager der måtte være udpeget at få kampen i gang så hurtigt som muligt.
Er et hold ikke klar på linjen senest 10 minutter efter det angivne starttidspunkt tildeles det andet hold 1 point. Herefter tildeles yderligere 1 point for hver yderligere 5 minutter. Er holdet ikke mødt frem efter 30 minutter er kampen vundet med maksimumpoint.

For at et hold anses for at være klar forud for kampstart, må der højest mangle een spiller på banen i at stille fuldt hold. Såfremt et hold under kampen får een eller flere spillere skadet, og ikke kan erstatte disse spillere med udskiftere, må holdet fortsætte kampen med færre spillere. Det skal dog altid være mindst 4 spillere på banen udendørs og 3 indendørs. Hvis dette ikke kan opfyldes har holdet tabt kampen. Holdet tildeles antallet af scorede mål, mens modstanderne tildeles maksimumpoint.