Historien bagom Ultimate billederne

Har du nogensinde undret dig over hvor alle billederne, fra både danske og internationale stævner kommer fra? så læs med her og mød fotograf Illia Shypunov, som står bag langt størstedelen af de aktionsrige Ultimate billeder der florerer på de sociale medier.

Illia som oprindeligt stammer fra Ukraine, er 28 år gammel og fortæller at han kom til Danmark i forbindelse med sin PhD ansættelse ved Dansk Teknisk Universitet tilbage i år 2015. Illia startede med at spille Ultimate i år 2009, i forbindelse med en Facebook begivenhed: Learning how to throw a frisbee.

Who the hell don’t know how to throw frisbee? I will come there and prove them it’s simple as hell.

Illia Shypunov

Han realiserede dog hurtigt at sagen var en anden og at han hellere måtte melde sig ind i den lokale klub, hvis han nogensinde skulle gøre sig forhåbninger om at udføre et gedigent kast – nu i dag spiller Illia stadigvæk Ultimate i DTU Ultimate Frisbee.

Hvordan startede det?

Illia fortæller at han har en medfødt interesse for fotografi, da hans far også var en særdeles aktiv hobbyfotograf. I 2013 begyndte Illia at tage de første Ultimate billeder, hvilket hastigt udviklede sig. I 2016 oprettede Illia sin Facebookside. Herefter væltede det ind med tilbud om at tage billeder til forskellige turneringer og arrangementer. Et af disse tilbud kom fra det danske landshold til WUGC2016, hvilket for alvor gav Illia blod på tanden. I takt med at tilbuddene blev flere, begyndte Illia gradvist at investere i tilmed professionelt udstyr – Og det var en dyr fornøjelse. 

I spent a lot of my bloody PhD money on the professional equipment.

Illia Shypunov

Senere oprettede Illia en Fundme, hvor han fik indsamlet godt og vel 10.000kr. En ganske lille sum set i øjnene af alt hans frivillige arbejde, men alligevel en ikke ubetydelig pengesum som gav ham mulighed for at vedligeholde sit udstyr.

Illia fortæller at der er noget helt særligt ved at tage ultimatebilleder, som gør det både spændende, sjovt og udfordrende på selvsamme tid.

I prefer shooting action compared to stationary photography, because it requires fast reaction, a understanding of the game and prediction logic.

Illia Shypunov
Det kræver en særlig evne at tage gode actionbilleder

Du kan se flere af Illias billeder på hans facebookside, tryk blot her. Eller du kan støtte hans arbejde via fundme, ved at trykke her.