Ragnarok holdbillede

Og Fenrisulven slugte solen…

Konsekvenserne af COVID-19 epidemien har været store for mange dele af samfundet, og i særdeleshed for en sportsgren som vores, hvor forsamlingsforbuddet har vanskeliggjort regelmæssige klubtræninger. Som bekendt er stort set alle danske og udenlandske turneringer blevet aflyst både dette og sidste år, og senest har eliteklubben Ragnarok bekendtgjort, at de mangeårige Danmarksmestre nedlægges, da det i nyere tid har været vanskeligt – og det sidste år faktisk umuligt – at rekruttere og fastholde spillere.

Ragnaroks indflydelse på dansk ultimate har været massiv, og historien bag er lang og rummer både patos og heltekvad. I 1990’erne var københavnske Fenris landets altdominerende ultimateklub, men i 1994 begyndte en flok drenge på den lokale skole i Helsinge at modtage undervisning i ultimate i idrætstimerne af Fenrisspillerne Jacob Juhl, Carsten “AP” Gotlieb, Mette Nedergaard Kristensen og Michael Thomesen. Drengene oprettede deres egen klub under navnet Ragnarok efter forslag fra Daniel Ocariz. Sammen med vennerne Mads og Jesper Bakkegaard, Martin Bille Hansen, Svend Andreasen samt et par markante trænerprofiler i Michael og Henrik Thomesen udviklede klubben sig fra at få eventyrligt mange prygl i kampene de første år til at blive et stabilt eliteprojekt. Omkring år 2000 gik det op for drengene at de kunne bide skeer med de store, da holdet både vandt Kong Volmer med finalesejr over nogle svenskere med friske VM-sølvmedaljer i bagagen og desuden hjemtog Danmarksmesterskabet for første gang, hvilket de – bortset fra et semifinalenederlag til daværende stærke Discflyers i 2003 – har gjort lige siden. 

Henrik Thomesen uddyber: “Vi har altid gået ind til kampene med det mindset, at nederlag ikke var en mulighed og har spillet derefter (jeg ved godt at det alligevel skete en del gange), og det har givet mange sejre i tætte kampe – netop fordi man så tør tage ansvar i de afgørende situationer.” Det har ført til både sølv og bronze i European Ultimate Club Championships (EUCC) samt efterfølgeren European Ultimate Championship Finals (EUCF) og ganske imponerende bedrifter til World Ultimate Club Championships i 2002, 2010, 2014 samt 2018 med en 12. plads som bedste resultat. Det danske powerhouse blev da også bemærket i de højere luftlag, hvilket resulterede i en invitation til den prestigefyldte turnering US Open i 2013, som kun besættes med de stærkeste nordamerikanske hold og enkelte internationale værdige kandidater.

Klubben var ambitiøs og anlagde tidligt en amerikansk tilgang med at holde tryouts for danske og udenlandske spillere før hver sæson og i øvrigt stille krav om fysisk træning for at kunne matche de bedste hold i verden. Omend Ragnarok stringent har holdt fast konceptet med kun at benytte egne spillere i løbet af sæsonen, har der ofte været plads til at invitere stærke etablerede og kommende talenter fra andre klubber med til de store internationale mesterskaber, hvilket er kommet mange hjemlige klubber til gavn. Den venskabelige konkurrence blandt herreholdene herhjemme har naturligt ført til skismaet mellem de evige mestre fra Ragnarok og de andre stærke klubber, som byggede hele deres sæson op på at slå netop Ragnarok. Hvis man ikke bliver bedre, så bliver man dårligere; man kan ikke stå stille på samme niveau. Derfor kan Ragnaroks høje niveau over to årtier til dels også krediteres for konkurrenternes fremgang gennem årene, hvilket følgelig også har smittet af på det danske herrelandshold til EM og VM slutrunder – snarere reglen uden undtagelse med landstræner fra netop Ragnarok. Med en kerne af Ragnarok-spillere blev det til bronzemedaljer ved EM i 2003 i Frankrig, guldmedaljer og den helt store pokal for masters ved EM i København i 2015 samt en masters 4. plads ved VM i London i 2016.

Ydermere har Ragnarok afholdt summer camps for unge talenter, gæstetrænet andre klubber på Sjælland og gennem tre årtier afviklet den legendariske indendørsturnering Kong Volmer, som et succesfuldt tilløbsstykke for de bedste nordeuropæiske herre- og damehold, til stor glæde og gavn for de danske klubber. Mange andre klubber har oplevet at agere fødekæde for netop Ragnarok, når talenterne flyttede til Københavnsområdet og valget faldt på mesterholdet, kunne det siden også føre til optrædener i den amerikanske klubturnering USAU Club Division eller professionelle liga AUDL og ikke mindst kåringer som årets bedste spiller eller træner i Danmark.

En af Danmarks stærkeste ultimatespillere nogensinde Mads Bakkegaard bekender sig nostalgien: “Det er slutningen på en æra i både dansk og international ultimate, en æra der for mit eget vedkommende begyndte da jeg var 14 år. Det har været 25 herlige år med Ragnarok, både på og udenfor banen. For mig har det været en fantastisk tid, og jeg er taknemmelig for at jeg har spillet ultimate sammen med mine bedste venner og min bror Jesper. Når nu Ragnarok lukker, så er jeg glad for at holdet slutter på toppen. Jeg ønsker alt det bedste fremadrettet for de yngre spillere, som finder nye veje i andre klubber. Vi der er oldschool fortsætter i Valhalla, som er et passende sted for gamle krigere.”

Danmark tager således afsked med en mastodont både på den hjemlige og den internationale ultimatescene. Bemærk i øvrigt i disse dage, hvor håndboldherrerne kæmpede sig op på toppen af podiet til VM, og man hørte kampråbet: “hvad kæmper vi for?” besvaret med “SEJR” – så er vi mange der genoplever mantraet fra Henrik Thomesen.

Lad os fremsætte et spinkelt håb om, at dette ikke er Fimbulvinteren, men at landets øvrige klubber formår at holde deres spillere aktiveret på trods af forsamlingsforbud f.eks. ved online træning og challenges. Når landet engang åbner igen enten med tilstrækkelig vaccinedækning eller flokimmunitet, bliver det spændende at se om andre klubber har bedre succes med netop at rekruttere og fastholde spillere for at undgå samme exit.

Vi bukker og takker.