Skole- og gymnasieultimate

Dansk Frisbee Sport Union har fokus på udbredelsen af frisbee sport i gymnasierne frem mod år 2025. Vi tilbyder derfor vejledning til undervidere i gymnasiet. I nogle tilfælde har vi mulighed for at sende instruktører ud til jeres gymnasium. 

Skriv til os på info@dfsu.dk for at høre nærmere

Ultimate spilles som holdspil, hvor alle kan være med og spille mod og med hinanden. Ofte spilles Ultimate som mix og inkluderer både drenge og piger på holdende, hvilket gør Ultimate til et uundværlig redskab i idrætslærerens værktøjskasse!

Drengene kan ikke bruge deres fysik til at drage fordel i nærkampe, som fodbold, da Ultimate er en ikke-kontakt sport. I Ultimate betyder teknik, samspil og strategisk overblik betydelig mere, end det fysiske aspekt. Ultimate spilles uden dommer, hvorfor eleverne selv skal løse konflikter på retfærdig og diplomatisk vis, hvilket gør sporten særdeles egnet til et forløb omkring fair-play eller idrætskulturer.

Hvis du som underviser kunne tænke dig mere inspiration til, hvordan frisbeen kan implementeres i din idrætsundervisning, så vil vi meget gerne være behjælpelige. Vi har instruktører, som enten kan overtage undervisningen over et længere forløb, eller som kan fungere som hjælpeinstruktører. Vi tilbyder 1 gratis undervisningsgang.

Du kan desuden finde inspiration til undervisningen i vores introduktionskompentium. DFSU samarbejder også med Dansk Skoleidræt og Aktiv Året Rundt for at introducere frisbee aktiviteter til så mange folkeskoleelever som muligt. Frisbees kan købes via vores webshop

Se også Pernille Guldager Knudsens artikel om inkluderende holdspil.
Citat fra artiklen: “Holdspil uden tacklinger, hvor man er afhængig af sine medspillere og hvor ingen i forvejen kommer med kompetencer, kan måske være med til at skabe aktiv deltagelse og fællesskab i idrætstimen. Også for de børn som ikke spiller boldspil udenfor skoletiden. Foto: Pernille Guldager Knudsen”.

Find artiklen her