Repræsentantskabet er DFSUs øverste myndighed. De er medlemmernes repræsentanter overfor bestyrelsen og har til primær opgave at føre tilsyn med bestyrelsen, formandskabet og direktionen.
For at sikre, at alle medlemmer føler sig repræsenteret, har hver klub stemmetal (repræsentanter) ift. deres eget medlemstal. Således har de store klubber flere stemmer at have indflydelse med end de mindre klubber. Dette gør sig gældende, fx når der skal vælges ny formand eller nye medlemmer til bestyrelsen, godkendes budget for det kommende år, laves en vedtægtsændring eller ved fastsættelse af kontingentsats for kommende år. Man kan dog kun stemme, hvis man er til stede til repræsentantskabsmødet.
Repræsentantskabet arbejder altid ud fra DFSU’s vedtæger, som kan læses under fanen ‘vedtægter’.
Savner du referater, regnskab eller lignende fra forrige år? Skriv til info@dfsu.dk.