Historie

Dette er beretningen om dannelsen af Dansk Frisbee Sport Union. Beretningen er krydret med samtidige internationale hændelser for at give et indtryk af den danske udvikling i forhold til andre lande.

Den første flyvende tallerken i plastik blev produceret i USA i 1948 af Fred Morrison. Idéen siges at komme fra Yale-studenternes leg med tærteforme fra Frisbie’s Pie Company nær New Haven, Conneticut.

Opfinder af sporten, Fred Morrison, udklædt som astronaut med en flyvende tallerken i 1957.

Legetøjsfabrikanten WHAM-O i Californien opkøbte i 1957 rettighederne til Fred Morrisons flyvende tallerken og begyndte en storproduktion til spil på stranden. Den første plastictallerken fra WHAM-O hed “Toy Flying Saucer”, men ændrede senere navnet til FRISBEE efter at man havde hørt historien om Yale-studenterne.

Læg mærke til at navnet er ændret fra ‘Frisbie’ til ‘Frisbee’ – en bekvem måde at undgå et sagsanlæg på. De flyvende tallerkner blev jo solgt på historien om bagerens tærteforme.

Frisbeen blev mere og mere populær, og en række spil udviklede sig efterhånden. Mest naturligt var det at teste, hvem der kan kaste længst eller mest præcist. Disse udfordringer blev kombineret, da frisbee-golf blev introduceret i 1960’erne.

Det næste store skridt blev taget, da holdspillet ultimate blev introduceret i 1968 af studerende ved Columbia High School i Maplewood, New Jersey.

De tidligste billeder af Ultimate siges at være fra 1971, hvor  Columbia High School Varsity Frisbee Team spillede mod Nutley High School på deres Columbia High’s hjemmebane i Maplewood New Jersey, USA.

Frisbee i Skandinavien

I 1972 får FARUSA VÆRK A/S i Farum licensen til at producere og sælge frisbees i hele Skandinavien. Salget promoveres i begyndelsen med opvisninger/workshops, hvor der deltager inden- og udenlandske “frisbee-artister”. Frisbees sælges stadig i begyndelsen af 70’erne som et have-/strandlegetøj, til trods for, at man i spilinstruktioner kunne genkende spil som længdekast, guts og disc-golf. Freestyle er endnu ikke kommet over stadiet for trickkast og -gribninger, så de fineste øvelser ved opvisningerne er underhåndskast og gribning bag ryggen.

Farusa Værk A/S begynder i 1972 at fremstille frisbees – en af denne tids helt store sportsdiller.

I 1974 blev Svenska Frisbee Förbundet oprettet og fik deres reklamer med i frisbee-pakkerne i hele Skandinavien. SFF fik hurtigt en del medlemmer og var allerede midt i 70’erne det største frisbee-forbund i Europa.

Dansk Frisbee Forbund blev oprettet i 1978 og fik ved oprettelsen overdraget de danske medlemmer som Svenska Frisbee Förbundet havde fået. DFF blev i starten nærmest kørt som en engros-forretning, hvor medlemmerne kunne købe frisbees og andre souvenirs til favørpris.

De første danske frisbee-klubber blev oprettet i 1979, efter at Danmarks Radios TV havde vist et en-times program om VM i frisbee. Den sommer blev frisbees det mest populære legetøj på de danske strande, og Dansk Frisbee Forbund fik omkring 500 medlemmer.

Turneringsaktiviteterne startede i Danmark i 1980, og i 1981 blev forbundet officielt stiftet. Det nuværende navn (Dansk Frisbee Sport Union) har forbundet haft siden 1986.

Vækst, vækst, vækst

Siden slutningen af 1980’erne har aktiviteterne koncentreret sig om ultimate og disc-golf. Efter flere år i separate forbund er Ultimate og Disc Golf fra 2022 igen samlet i det fælles forbund Dansk Frisbee Sport Union. Tidligere har disc golf været organiseret under Dansk Disc Golf Union, DDGU.

Samtidig er frisbee-sport vokset med stor hast i udlandet. I USA er der omkring 1.000 baner til disc-golf og mere end 5.000 ultimate-hold. I Sverige nærmer antallet sig 100 disc-golf-baner, og de første betalingsbaner er dukket op. 

Riptide vs Nighthawks på Thunderbird Stadium 2013 (foto af Jeff Bell)

I Nordamerika har der fra 2013-2016 eksisteret to professionelle ligaer: Major League Ultimate (MLU) og the American Ultimate Disc League (AUDL). MLU blev dog afsluttet i 2016 uden planer om at fortsætte i 2017.

The World Flying Disc Federation (WFDF) er blevet tildelt fuld anerkendelse fra Den Internationale Olympiske komité (IOC), som er et vigtigt skridt mod målet om, at ultimate bliver en olympisk sport i fremtiden.