Indkaldelse til DFSUs repræsentantskabsmøde (den samlede union)
søndag d. 23. februar 2025 – kl. 13.00 – 14.30 og DFSU Ultimate og DFSU Disc Golfs repræsentantskabsmøde kl. 14.30 – 16.00

Kære Klubber, spillere og frivillige
Årets repræsentantskabsmøde nærmer sig, og vil i år – ligesom sidste år – blive afholdt online som et virtuelt møde. Praktisk info herom vil følge senere.
Mødet vil byde på velkomst, regnskab og budget, forslag til vedtægtsændringer, eventuelle behandling af indkomne forslag, valg til hovedbestyrelsen, samt eventuelt. Efter DFSUs
repræsentantskabsmøde er ovre, vil der være repræsentantskabsmøder for de to specialudvalg for hhv. Disc Golf og Ultimate.
Såfremt du/jeres klub har forslag til behandling på dagsordenen, skal disse jvf. DFSUs vedtægter (4.6) være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før mødet.
Umiddelbart efter deadline for anmeldte forslag, fremsendes den endelige dagsordenen for DFSUs repræsentantskabsmøde samt begge specialudvalgs eget repræsentantskabsmøde.
Såfremt der skulle være spørgsmål eller andet kan disse rettes til Michael Skovgaard på michael.skovgaard@dfsu.dk.
Medlemsindberetning 2025
Der er ligeledes sendt mail til klubberne angående medlemsindberetning. Klubberne bedes hurtigst muligt udfylde skemaerne og sende retur til Michael Skovgaard på michael.skovgaard@dfsu.dk.
Medlemsindberetningen betyder også at en klub og medlemmerne af samme er registrerede som medlemmer af DFSU 2025. Husk at indberetningen skal baseres på medlemstallene for 2024.
